Plastik 2019

Der ligger alt for meget plastik ved Stranden,Havet,Naturen og i Verden.

Så vi må gør noget for at rede jorden fra plastik. Vi er nødt til at rydde op efter os, For ellers så vil dyr død, Og det vil ikke vær så godt. Vi skal blive bedre til at få plastik til genbrug. Og pantflasker afleveret.

Hvad betyder plastik for miljøet?

Plastik er ikke godt for miljøet. Det tærer langt tid for naturen at nedbryde plastik. Det tager ca 1000-1000000 år til det er nedbrudt(Det kommer an på hvor stor de er).

Hvad kan vi gør for at plastiken ikke ender i naturen

Vi kan genbruge plast, Så vi ikke laver for meget plastik.

Vi skal rydde op efter os selv så vi ikke forurener naturen.

Vi skal holde plastik væk fra dyrene så de ikke spiser det og dør

Vi skal fjerne plastik i havet, fordi hvis vi ikke gør. Så ender det med at vi spiser mikroplastik.

Hvordan kan vi komme af med plastik

Vi kan genbruge

Plast i havet

Plast i havet er skidt for både miljøet og samfundet. I stedet for at skade dyreliv, Fiskerierhvervet og turismen skal vi sikre, At plastaffaldet plast affaldet bliver genbrugt og nyttiggjort. Vi har som industri derfor en klar interesse i at være til at tackle denne udfordring og være med til at komme problemet til livs. Det gør vi flere måder.

300 millioner tons plastik bliver hvert år smidt i Naturen/Vandet

Da plastik er svært nedbrydeligt, hober det sig op, Og alene i verdens have flyder der i øjeblikket omkring fem millioner stykker plastik.

Løsninger

1.I løbet af juni søsætter nonprofit-organisationen the ocean cleanup, En ny og forbedret udgave af deres gigantisk flydebro, Der skal støvsuge det nordlige Stillehav for plastikdunke, Poser og sugerør.

Den nye version – Det såkaldte System 001/B – Optimerer den oprindelige udgave, Der blev søsat i 2018, På to vigtige punkter, Det er en løsning

Børn samler skrald, Ind for at redde jorden

Plastik i naturen

Det meste affald kan ligge i mange år i naturen eller på gaden. Fx I 2017 var mere end 1475 grupper landet over med til at rydde op i naturen, Sammen med Danmarks Naturfredningsforening. I alt samlede de 155.208 kg affald sammen. Og 108.177 dåser.

Skrald der ligger og flyder på græsset Hvor lang tid det tager at nedbryde plastik

Hvorfor skal vi fjerne plastik?

2. Arter forsvinder i dag 100 til 1.000 gange hurtigere end før menneskets tid.Mellem år 1900 og 2000 forsvandt 75 procent af diversiteten af dyrkede planter – vi dyrker simpelthen færre sorter – og Jordens økosystemer har ændret sig hurtigere de seneste 50 år end på noget andet tidspunkt i menneskets historie.Ifølge EU’s Miljøagentur har 77 procent af habitaterne og 60 procent af arterne beskyttet under EU-lov en ugunstig bevaringsstatus. Mange af de funktioner, som naturen udøver, såsom vandrensning og regulering af klimaet, er ligeledes under pres.

Man skulle tro, at det ville føre til mere omfattende naturbeskyttelse, men i stedet bliver naturen privatiseret og handlet med under påskud af, at man vil redde den. som udstikker Kommissionens bud på. Hvis man ødelægger natur ét sted – f.eks. ved at bygge en vej gennem et naturområde – skal man kompensere for tabet ved at forbedre biodiversiteten et andet sted gennem konkrete projekter, finansiel kompensation eller køb af kreditter fra projekter, der allerede har forbedret biodiversiteten et andet sted. Man køber med andre ord retten til at ødelægge natur. På den måde skabes et marked, hvor naturgenoprettelse kan handles og udføres med mere eller mindre spekulativt formål for øje. Man kunne kalde det aflad, men på fagsprog kaldes det offsetting.

De seneste år har EU-Kommissionen taget flere initiativer, der bringer EU tættere på offsetting af biodiversitet. Kommissionen igangsatte i 2014 en høring, der tydeliggjorde, at den anser offsetting for den mest effektive metode til at bevare biodiversiteten.

Retten til at forurene

Forureneren køber sig simpelthen ret til at blive ved med at forurene. Samtidig gør tilgangen det lettere at få lov til at ’udvikle’ naturområder, hvilket kan betyde, at udvikle trangen kan gå ud over områder, der før var beskyttede.

Tilgangen resulterer i en lang række konkrete problemer. Det er f.eks. meget svært at påvise, at det resulterer i forbedringer, der ikke ville være sket alligevel. Samtidig flytter man ofte bare de skadelige aktiviteter til nye områder i stedet for at skabe en samlet forbedring. Og selv om en forurenende aktivitet flytter ud af et område, kan det være umuligt at genskabe habitater, fordi mange økosystemer aldrig kommer sig, hvis de først er blevet ødelagt. Nogle arter har lang genoprettelses tid, og tab kan være irreversible. Det er ofte også teknisk svært eller umuligt fuldstændigt at kompensere for tab af arter.Værdien af biodiversitet og økosystemer er ikke summen af de enkelte arter, og værdisætningen af arter og funktioner vil altid være dybt normativ, fordi der er en tendens til at give nogle funktioner og arter større værdi end andre.

Herudover er det let at overse vigtige enheder, da både vores viden og tidshorisont er begrænset.

Naturen som forretning

Offsetting er udtryk for, at finansielle motiver og markedstankegang spiller en større og større rolle i økonomien, og for at profit i stigende grad skabes gennem finansielle kanaler og ikke gennem den virkelige økonomi ved handel med fysiske produkter og produktion. Mindre håndgribelige sektorer som for eksempel natur, biodiversitet og økosystemfunktioner sættes på finansielle formler, så nye varer og markeder skabes, og ny profit kan opnås.

Handel og markedsliggørelsen af naturområdet har betydet voksende økonomisk aktivitet og en ny industri med virksomheder, konsulenter og banker (blandt andet Verdensbanken), der rådgiver investorer, laver investeringer, måler biodiversitet, sætter standarder, handler og håndterer offsetting-projekter og opretter markeder, hvor biodiversitets kreditter kan handles. Der er også etableret et Business and Biodiversity Offsets Programme (BBOP), hvis formål er at teste og udvikle praksisser inden for offsetting af biodiversitet og banking.

At naturen er blevet en handelsvare ses også i EU. Ifølge EU’s biodiversitetsstrategi skal »biodiversitet og tilhørende økosystemtjenester (være) værdiansat« i 2050. Rapporten The Roadmap to a Resource Efficient Europe gentager ønsket om investeringer i naturkapital og om at »gribe det fulde vækst- og innovationspotentiale i ’restaurering økonomien’«.

EU har også været med til at nedsætte arbejdsgruppen The Economics of Ecosystems and Biodiversity, som skal værdiansætte og ensrette værdien af biodiversitet og økosystemer services, ligesom Kommissionen har etableret Natural Capital Financing Facility sammen med den Europæiske Investeringsbank, som skal investere 125 millioner euro i naturkapital projekter. Det første lån blev givet i år til Rewilding Europe Capital; en virksomhed, der investerer i initiativer, der laver forretning ud af naturbevarelse.

Argumentet for at prissætte naturen er ofte, at det tvinger forureneren til at medregne de omkostninger, naturødelæggelser har, ligesom man kan rette op på markedssvigt, så der kompenseres for de reelle ødelæggelser.

Problemet er imidlertid, at den økonomiske ramme aldrig rummer alle nuancer, og at den sande pris for en ødelæggelse ikke eksisterer. Herudover er økonomiske modeller ikke i stand til at medtage faktorer som usikkerhed, uvidenhed, irreversibilitet eller etik. Naturen ender med at blive en vare, der kan handles, privatiseres og spekuleres i. Samtidig er den kun noget værd, hvis nogen vil betale for dens beskyttelse. Den er ikke noget i sig selv.

Markedet frem for politik

En markedsbaseret tilgang som offsetting underminerer naturbevarelses politikker, idet de erstattes med markedet. Med offsetting i centrum for naturbevarelse er det ikke længere bevarelsen, men profit, som afgør, hvilke initiativer der bliver taget og hvorfor.

Ved vareliggørelse tilsidesættes direkte regulering, juridiske restriktioner, planlægning, offentlig deltagelse og ethvert tiltag, der ikke er baseret på privat ejendomsret og virker gennem markedet. Det bliver med andre ord en måde at undgå regulering på. Offsetting ender som udemokratisk ressourceforvaltning og løser ikke krisen for naturen og biodiversiteten. Det skal der gøres op med, så vi kan komme til en forståelse af, at naturen har værdi i sig selv.

fakta

Plastik er blevet en stor del af vores hverdag, Og er i en eller anden form i rigtig mange af de genstande, som vi benytter eller omgås hver eneste dag. Fra plastemballage om madvarer, Tandpastatuben, Og plastikfibre i vores syntetiske tøj, Til flydele og bildæk. Dertil findes mikroplastik, Som er plastikpartikler under 5 millimeter, Der blandt andet findes i skønheds- og plejeprodukter og maling.

1.https://theoceancleanup.com

Baggrundsartikel

gener.

MILJØETIK Har naturen kun værdi, Fordi den er nyttig for mennesket eller rummer naturen en værdi i sig selv?

2.https://www.information.dk.

Der findes mange forskellige slags plast, til mange forskellige formål. Plast kan fremstilles enten af polymerer raffineret fra olie eller af plantebaserede polymerer. Både de oliebaserede og de plantebaserede kan potentielt genanvendes. Både olie- og plantebaserede plasttyper kan også være bionedbrydelige. Selvom de fleste er lavet af samme byggesten er der forskel på, om de kan genanvendes og hvordan.

I dag er det kun en mindre del af plastaffaldet, der genanvendes i Danmark og EU. Verdens produktion af plast er steget fra ca 1,5 mio. tons i 1950 til ca 322 mio. tons i 2015. Omkring halvdelen af al verdens plast produceres i Asien og ca. 28 % i Kina alene. 49 mio. tons, ca 15 %, anvendes i Europa og med en forventet vækst på mindst 5 % pr. år.

Der genereres ca. 27 mio. ton (2016) plastaffald i Europa om året. Ca. 27 % havner på deponier. Hovedparten af den resterende del af plasten energi udnyttes (42 %). Godt 30 % af plast affaldet indsamles til genanvendelse, heraf skønnes mindre end 50 % reelt genanvendt.

En del af plastaffaldet, ca 1,5-4 % af verdens plastproduktion, havner i vores have. I havet ender plastaffaldet på verdens strande, nedbrydes til mikroplast eller danner store "øer" af plast. FN skønner, at skaderne på havmiljøet udgør mindst 8 mia. USD pr. år.

Den største del, ca 40 %, af den anvendte plast anvendes til emballager. Emballageplast består af meget forskellige typer og kvalitet af plast som ofte vanskeliggør genanvendelse af plasten. Emballage Plasten kan også være forurenet med fødevarerester, der også vanskeliggør genanvendelse.

Det anslås, at 95 % af værdien af plastemballage materialerne på verdensplan går tabt efter kun én forbrugs cyklus.